Tokaji Aszu 5 Pottunyos - 2010

Hetszolo
450,00 DKK
På lager
Varenr
dvin-toka-001
  • Fri fragt ved køb over 1000,-
  • Est. 1928
  • Hurtig levering 1-5 hverdage

Den gyldne nektar fra Tokaj og områdets historisk set mest eftertragtede vin er den ædelsøde Tokaji Aszú. Til en flaske Tokaji Aszú anvendes næsten samme mængde bær i kilo, som der anvendes friskpresset most. Druerne gennemgår ædelråddenskab, hvilket giver vinen sit forførende honningpræg. En inficering af den ønskelige skimmelsvamp Botrytis cinerea, der perforerer drueskindet og således får vandindholdet til at minimeres og sødmen til at koncentreres. Hetszolo Tokaji Aszú 5 Puttonyos er en koncentreret, rund og fyldig vin, der trækker sin komplekse elegance og mineralitet fra den løss-holdige jord, vinstokkene vokser i. Druerne kommer fra vinhusets originale enkeltmark Hétszőlő, der daterer helt tilbage til 1502, da vinhusets 7 oprindelige marker blev samlet af Garai-familien – den første i rækken af betydningsfulde familier, der havde det historiske vinhus i hænde. Hétszőlő-vinmarken har det ideelle mikroklima til dyrkningen af de boytriserede Aszú-druer med sin sydvendte soleksponering og fine beliggenhed ved sammenløbet af floderne Tisza og Bodrog. Vinen har en skinnende gylden farve og rig, olieret tekstur, der efterlader gyldne gardiner i glasset. I næsen er vinen kompleks og frisk med abrikoser, citrusfrugter, noter af melon og nødder. På paletten er den rig og fyldig med noter af tørrede frugter og valnødder, der efterfølges af bløde vanille- og karameltoner. Vinen har en sødmegrad på 5 puttonyos, hvilket er det næsthøjeste – Aszú-vinene inddeles i 4 puttonyos sødmegrader, der spænder fra 3-6 puttonyos. Den høje sødme, der kommer fra vinens høje restsukkerindhold på ca. 150 g/l balanceres helt fortrinligt af en sprød, retningsgivende syre. En smuk ledsager til foie gras og det perfekte match til cremede desserter og blå oste.

Specifikationer
  1. Mærke
    Mærke
    Hetszolo
  2. Druer
    Druer
    Aszu
  3. Volumen
    Volumen
    50 g
  4. Alkohol
    Alkohol
    11,5%
  5. Land
    Land
    Ungarn
  6. Anbefalet til
    Anbefalet til
    Asiatisk mad, Karry retter, Dessert, Chokolade, Ost, Ren nydelse