Sauternes Halvflaske - 2016

Château d'Arche
250,00 DKK
På lager
Varenr
Hvin-Saut-001
  • Fri fragt ved køb over 1000,-
  • Est. 1928
  • Hurtig levering 1-5 hverdage

"Unique, timeless, and rare" sådan beskriver Grand Cru Classé slottet Château d'Arche selv denne mesterlige Sauternes vin. Huset er blandt Sauternes-elskere blevet berømte for deres særegne stil, hvor der er skruet ned for det fyldige og frodige, som vinene fra området ellers er kendt for. I stedet laver Château d'Arche en Sauternes vin, der er kendetegnet ved at være elegant, let, og svævende. En unik og enestående fortolkning af områdets udtryk, som åbner dørene for et utal af nye anvendelser, gastronomisk såvel som hedonistisk, for denne legendariske vintype.

Château d'Arche har ingen slinger i valsen, når der skal værnes om kvaliteten på deres vine. Reglerne i Sauternes foreskriver, at der maksimalt må produceres 3333 flasker pr. hektar, men Château d'Arche er så kræsne med deres druer, at deres produktion ligger på 2000 flasker i gennemsnit. Det svarer til, at hver vinstok giver 1-3 glas vin.

Derudover går man markerne igennem minimum tre gange, og ofte må man igennem fem gange, for at sikre sig at samtlige druer er blevet helt optimalt ramt af botrytis, for at man kan lave den ædle, gyldne Sauternes-vin.

Vinen åbner med en duft af pære, æble, og blomster, og lige før man når at tænke "hvor er sødmen dog henne?," så ankommer en duft af honning, appelsinskal, abrikosmarmelade, og et nænsomt strejf af røg. Det føles som det perfekte midtpunkt imellem dessertvin og hvidvin, og man føler sig bjergtaget af vinens balance imellem det honningsøde og det elegante.

Det her er det eneste rigtige at drikke til franske specialiteter som Foie Gras terrin eller en skive Roquefort med en rugkiks på siden. Eller bare for sig selv, ordentligt afkølet, så er der nok sensorisk nydelse her til at give en himmelsk smagsoplevelse.

Specifikationer
  1. Mærke
    Mærke
    Château d'Arche
  2. Druer
    Druer
    Sauvignon Blanc, Semillion
  3. Volumen
    Volumen
    37.5 cl
  4. Alkohol
    Alkohol
    13,5%
  5. Land
    Land
    Frankrig
  6. Område
    Område
    Bordeaux
  7. Anbefalet til
    Anbefalet til
    Dessert, Ost, Ren nydelse