Frederiks Snaps "Kæltring" Porsesnaps
Med Frederiks Snaps mindes Mac Y deres bys kongelige ophav. Frederiks Kirke blev bygget på foranledning af Frederik den 5. i 1766. Frederikskirken, som den kaldtes dengang, blev bygget imellem de to kartoffeltysker byer, Havredal og Grønhøj. Det var løsningen på striden om hvem, der skulle have kirken. Der skulle gå 140 år før de næste bygninger blev bygget i det område, som i dag er hovedstaden på Alheden, nemlig byen Frederiks. Frederiks Snaps bliver produceret af Mac Y, en lokal virksomhed med nationale- og internationale arbejdspladser. Denne flydende snaps er produceret af en af vor tids nye, innovative danske destillerier, Sall Whisky.
Kæltring er en snaps inspireret af den danske hede, hvor noter af lyng og hedens flora blandes med en subtil pebervarme fra hvid peber. Den lette bærsødme fra hedens bær balanceres af en frisk krydret eftersmag, der gør denne snaps både aromatisk og karakterfuld.
Historien om "Kæltring" - Lång-Grethe
"Overleveringer fortæller også om kæltringe-kvinden ”Lång-Grethe”, som skabte frygt og rædsel på heden. Folk sagde, hun havde indgået en pagt med Fanden, at hvis hun skaffede ham hjerterne af 12 ufødte drenge, ville hun til gengæld.
kunne flyve. Men da hun forsøgte at flyve, selv om hun kun havde skaffet 11 hjerter, faldt hun ned i brønden i Grønhøj og druknede! Fakta er, at hun blev indsat i Viborg Tugthus, hvor hun døde i 1794, og folkemindeforskere mener, at historien om de ufødte drenge i virkeligheden dækker over, at hun var kendt for at kunne udøve ”fosterfordrivelse”."
- MærkeSall Whisky
- Volumen50 cl
- Alkohol37,0%
- LandDanmark