Caprice Blanc de Blancs Demi-Sec

149,75 DKK
På lager
Varenr
Mous-Albert-002
  • Fri fragt ved køb over 1000,-
  • Est. 1928
  • Hurtig levering 1-5 hverdage

Beskrivelse

Caprice Demi-Sec har en lys gylden farve og en livlig mousse. Duften er dejlig aromatisk og frugtrig, med let, eksotiske toner af abrikos og mango. Den beherskede frugtsødme skjuler på ingen måde friskheden. Vinen er ”Blanc de Blancs”, hvilket betyder at den er lavet på hvide druer. Caprice Demi-Sec er skabt på druerne Chardonnay, Chenin Blanc og Ugni-Blanc, som hentes i Bourgogne, Loire og Charentes, der ligger syd for Loire.

Sådan er Caprice Demi-Sec skabt

Caprice Blanc de Blancs Demi-Sec er produceret efter Méthode Traditionelle, hvilket vil sige gæring i flaske som Crémant de Bourgogne og Champagne. Efter presningen af druerne og en naturlig bundfældelse af det tunge bundfald foregår gæringen separat efter druesort på ståltanke (14-15°). Efter en malolaktisk gæring – dvs. en omdannelse af syren i vinen, der gør vinen mere rund – bliver vinene af de forskellige druesorter sammenstukket og derefter aftappet på flaske med en tilsætning af sukker og gær, som sætter andengæringen i gang. Det er denne proces, der kaldes Méthode Traditionelle, som danner boblerne, tryk og mere alkohol (12,5%). Caprice bliver gæret på flaske i min. 6 måneder inden en klassisk drejning af flaskerne på gyro-palletter inden dégorgering, hvor man fjerner bundfaldet ved frysning af flaskehalsen, tilsætter en smule sukkerblanding (dosage) og påfører den klassisk champagne-prop. 

Fra dansk vinpioners vinhus i Bourgogne

Maison Albert Sounit har til huse i den mere end 150 år gamle vinejendom i Rully i Bourgogne, hvis smukke vinkældre dannede rammer for produktionen af nogle af de første Crémants de Bourgogne. Den danske vinpioner Knud Kjellerup overtog firmaet i 1993, og har siden sammen med sine to partnere og husets medarbejdere ihærdigt bestræbt sig på, at sætte nye standarder for kvalitetsniveauet i Côte Chalonnaise.

Specifikationer
  1. Druer
    Druer
    Chardonnay, Chenin Blanc, Ugni Blanc
  2. Volumen
    Volumen
    75 cl
  3. Alkohol
    Alkohol
    11,5%
  4. Land
    Land
    Frankrig
  5. Anbefalet til
    Anbefalet til
    Lyst fjerkræ, Magre fisk, Sushi, Skaldyr, Asiatisk mad, Karry retter, Ren nydelse