Welsh Brothers Full Rich Madeira
Welsh Brothers Full Rich er lavet på Tinta Negra-druen. Mosten gærer med skindet med naturligt gær ved en kontrolleret temperatur på mellem 24ºC og 26ºC i rustfrie ståltanke. Efter ca. 48 timer, når mosten har opnået den ønskede sødme, tilsættes alkohol, hvorved gæringen stoppes. Herefter hældes vinen på såkaldte "estufa"-tanke, hvor vinen over 3 måneder gennemgår en opvarmningsproces, som foregår ved en temperatur mellem 45ºC og 50ºC. Efter "estufagem", som opvarmningsprocessen kaldes, lagrer vinen 3 år på amerikanske egetræsfade. Vinen klares og filtreres inden endelig aftapning.
Mørk kastanjefarvet i glasset med gylden kant. Duften er fyldt med tørrede frugter, træ og karamel. Smagen er medium fyldig med en god sødme. Her er noter af egetræ fra fadlagringen og chokolade.
Serveres til bløde oste, frugt- og chokoladedesserter eller kager.
- MærkeCossart & Gordon
- Volumen75 cl
- Alkohol18,0%
- LandPortugal
- OmrådeMadeira
- Anbefalet tilDessert, Chokolade, Ost, Ren nydelse