Condrieu "La Petite Côte" - 2019
Condrieu ”La Petite Côte” laves på Viognier druer, som kommer fra flere parceller på i alt 4 ha. anrettet på skråningen kaldt ”la Côte” ovenfor landsbyen Chavanay. Markerne vender mod syd og sydøst og vinstokkene på disse granitholdige parceller er plantet mellem 1978 og 1992, med 8.000-10.000 planter/ha. De giver et begrænset høstbytte på kun ca. 20 hl./ha. For ”La Petite Côte” foretager man den alkoholiske gæring med druernes egne gærceller på to til fem år gamle barriques, efterfulgt af en spontan malolaktiske gæring og en modning ”sur lie” i 8-10 måneder på 50% store fade (”foudre” af 30 hl.) og 50% små træfade fra Bourgogne (228 l.). Sammenstikningen af vinene fra de forskellige parceller foregår umiddelbar inden aftapningen.
Det er friskheden og sprødheden som prioriteres i denne vin og den må derfor gerne drikkes i sin ungdom. I duften giver vinen meget fra sig med nuancer af kvæder, ferskner, abrikos og lindeblomst. I smagen smelter de grønne, friske, vegetabilske toner (lime, vildroser, viol) fint sammen med mere eksotiske og federe nuancer af modne, gule frugter. Den er klassisk for Yves Cuillerons typiske stil: spændstighed, koncentration og frem for alt finesse. Server den som aperitif, sammen med fisk- eller skaldyrsretter, gedeost og endda desserter som f.eks. er lavet med friske frugter.
Om Yves Cuilleron á Chavanay:
Blandt producenterne i Nordrhône anses Yves Cuilleron for at være en af de absolut allerbedste. Familieejendommen i Saint-Joseph blev grundlagt i 1920, og Yves Cuilleron overtog i 1987 roret efter sin onkel (dengang med ca. 20 ha.). I 1992 lod han et helt nyt domicil bygge samme sted, og han har sidenhen i flere omgange udvidet og fornyet dette.
Ejendommen består i dag af 75 ha. som er fordelt i Côte Rôtie, Condrieu, St. Joseph, Crozes-Hermitage, Saint-Péray, Cornas samt IGP Collines-Rhodaniennes. Yves Cuilleron har aldrig været tilhænger af ekstreme filosofier i sit arbejde i vinmarkerne. Spørger man, om han dyrker sine vinstokke konventionelt, økologisk eller biodynamisk, er svaret ”nej” til det hele. ”Min filosofi er enkel: At producere de bedste og de sundeste druer som muligt, ved at bruge mine øjne, min fornuft og min erfaring, i respekt for naturen”, siger han.
I over 20 år har han således ikke brugt kemi til insektbekæmpelse, men derimod teknikken ”seksuel forvirring”, som ofte er anvendt i økologisk produktion. På vinmarker, hvor jordarbejde er muligt (ca. 30 ha.), bruges ikke ukrudtsmidler. Der pløjes kun i begrænset omfang, og græsset får lov at gro mellem rækkerne. På terrasserne (ca. 29 ha.), hvor jordarbejde kan betyde, at jorden skyller væk ved regn, bruges miljøvenlige ukrudtsmidler. Kunstgødning er bandlyst i alle vinmarkerne. ”Håndarbejde er vigtig i vinmarkerne. Den bedste måde at undgå sygdomsangreb på, er at begrænse produktionen, tynde ud i grene og blade, give vinstokkene mere luft”, udtrykker Yves Cuilleron videre.
- MærkeYves Cuilleron á Chavanay
- DruerViognier
- Volumen75 cl
- Alkohol14,5%
- LandFrankrig
- OmrådeRhône
- Anbefalet tilFjerkræ, Lyst fjerkræ, Morkt fjerkræ, Fede fisk, Magre fisk, Skaldyr, Ost, Tapas, Ren nydelse