Colheita 2001
Colheita er en Tawny fra ét enkelt høstår, som altid er lagret i minimum syv år på fad og ofte meget længere. Bemærk, at der altid et påtrykt både høstår og tappeår på flasken, således at man kan se, hvor mange år vinen faktisk har lagret på fad.
En Colheita er altid klar til at blive drukket, når den er tappet på flaske. Det tjener altså intet formål at lagre vinen yderligere på flaske.
Druerne i denne vin er høstet i 2001 og har lagret på fad frem til 2021. Denne rene 20 års Tawny emmer af de klassiske Tawny noter af nødder, tørrede frugter - svesker, rosiner - og viser også subtile noter af mørk chokolade og kaffe. Sød, fyldig, rund og fløjlsblød.
Om Vista Alegre
Portvinshuset Vallegre ejes af Cunha Barros familien, der gennem fire generationer har været dybt engageret i portvinsproduktion. Familiens aktiviteter udspringer primært fra Quinta Vista Alegre, der ligger dybt inde i Dourodalen ved byen Pinhão. Quintaens vinmarker dækker et areal på omkring 55 hektarer beplantet med regionens bedste druesorter, bl.a. Touriga Nacional, Touriga Franca, Roriz og Tinto Cão. Vinstokkene er meget gamle, enkelte er tæt ved 100 år.
På Quinta Vista Alegre anvender man stadigvæk de gamle "Lagars", hvor druerne trædes med de bare fødder i flere timer, til de absolut bedste portvinskvaliteter.
Vallegre ejer også den gamle familieejendom Quinta Valle Longo samt to øvrige små ejendomme.
Familien har fokus på produktion af portvine, men laver også hvert år en pæn andel bordvine af allerhøjeste kvalitet.
- MærkeVista Alegre
- DruerTinta Barroca, Tinta Cão, Tinta Roriz, Touriga Franca, Touriga Nacional
- Volumen75 cl
- Alkohol20,0%
- LandPortugal
- OmrådeDouro
- Anbefalet tilDessert, Chokolade, Ost, Ren nydelse