Fri fragt over 1.000,00 kr Hurtig Levering 1-5 hverdage!

BenRiach The Original Ten - 10 års Single Malt Whisky

BenRiach The Original Ten - 10 års Single Malt Whisky
whis-ben-001
Beskrivelse Specifikationer
PRIS DKK 450,00
Varen er ikke på lager. Kontakt os evt. for at få mere information
Lagerstatus: IKKE på lager
Varenr: whis-ben-001
Beskrivelse

”The Original Ten” udtrykker hele Benriachs karakter og signatur i en og samme dram. Whiskyen er modnet på tre fadtyper; Bourbonfade, Sherryfade og Virgin Oak, der skaber en whisky med mange aromalag af saftig frugt, honning og ristet eg, alt sammen vævet ind i en subtil antydning af røg. Det er den perfekte introduktion til Benriach Speyside Single Malt.

Farven er flot sommergylden, og i næsen fornemmes masser af frisk frugt, honning og ristet eg. I smagen kommer der noter af modne pærer, nektariner og en dejlig maltet sødme. I eftersmagen kommer der toner af mandler og lidt krydret vanilje med små toner af røg.

BenRiachs genrejsning
Pernod Ricard satte destilleriet til salg i 2004, og flere interesserede parter bød ind. Det endte med at Billy Walker købte BenRiach sammen med sine sydafrikanske investorer (Intra Trading), og det bliver netop det rutinerede whiskyikon Billy Walker, der forløste destilleriets potentiale. Sammen med produktionsfaciliteterne overtog Billy et stort lager af gammel whisky fra både 1970’erne og 1980'erne.

Produktionen blev startet op umiddelbart efter overtagelsen i 2004, og i september måned blev de første fade fyldt med nydestilleret sprit.

Billys store ekspertise er at udvælge fade og sammensætte dem. Han startede med at kreere forskellige vatninger og aftapninger af både røget og ikke røget single malt. Det blev øjeblikkeligt en kæmpe succes. Året efter lanceres en lang række single cask aftapninger med whisky fra 1960’erne, 1970’erne og 1980’ erne.

Succesen med BenRiach forsatte de kommende ti år. Der blev bragt et hav af forskellige single malts på markedet. Der blev åbnet besøgscenter på destilleriet, og i 2012 startede man igen op med gulvmaltning.

I 2009 blev BenRiach kåret som “Whisky Distiller of the Year”, og i 2015 som “Global Whisky Distiller of the Year”.

Brown Forman kommer til
Som medejere af ”The BenRiach Distillery Company” havde Billy Walker et par sydafrikanske partnere, som i 2015 ønskede at trække sig tilbage fra skotsk whiskyindustri, og man begyndte derfor at søge efter nogle nye ejere til den lille destilleri-gruppe. Det skulle vise sig at gå meget hurtigt, og samme år overtog den amerikanske spirituskoncern Brown-Forman Corporation gruppen bestående af de tre destillerier; GlenDronach, Glenglassaugh og BenRiach.
 

Destilleriets udrustning
BenRiach er udstyret med en 5,8 tons stor mash tun, otte washbacks (gæringskar) og destilleriet har to kedelsæt. Maks kapaciteten ligger på årligt omkring 2,8 mio. liter, men så meget sprit produceres der slet ikke.
 

Whiskyen fra BenRiach
Siden Billy Walker tog over i 2004, har der været aftappet et hav af forskellige spændende whiskyer, hvoraf mange i meget små mængder.

Ejerne har i dag valgt at tappe en rækker forskellige serier; ”Flagship Range”, der består af klassisk unpeated whisky samt ”Peated Range” som består af røgede whiskyer. Endvidere aftappes løbende en række spændende ”limited releases” samt single casks.

Specifikationer

Volumen 70 cl

Alkohol 43% vol

Område Speyside

Oprettet i NEWWWEB CMS - Brugervenligt og SEO optimeret Content Management System